2. september 2026

Når science bliver til surdejsboller

Hvad sker der egentlig, når mel, vand, bakterier og gær bliver forvandlet til luftige, velsmagende surdejsboller?

Det blev familier klogere på, da Science Family Lab i sidste uge inviterede til en aften med science, sanser og surdej i Lyngby.

Under kyndig vejledning af Mei Mei Dreyer, underviser på H.C. Ørsted Gymnasiet, gik familierne på opdagelse i surdejens fascinerende verden. Aftenen bød både på oplæg, praktiske øvelser og masser af nysgerrighed – og selvfølgelig bagning.

Deltagerne lærte blandt andet om bakteriekulturer og gærstammer, og om hvordan mikroorganismerne er med til at give surdejsbrød luftighed, tekstur og smag. De blev også klogere på, hvordan surdej kan bidrage til blandt andet bedre fordøjelse og længere holdbarhed.

Science med alle sanser

En stor del af aftenen handlede om sensorik. Inden bollerne kom i ovnen, skulle deltagerne undersøge forskellige deje med alle sanser.

Hvordan så dejen ud? Hvordan føltes den mellem fingrene? Var den tør, våd eller strækbar? Var der mange luftbobler? Og hvad duftede den af – korn, yoghurt, kærnemælk, frugt, eddike eller gær?

Der blev kigget, mærket, duftet og smagt. Og ja – deltagerne skulle også smage på de rå boller.

Bagefter blev surdejsboller sammenlignet med boller lavet med almindelig gær. Efter bagningen skulle sanserne på arbejde igen:

Hvad var forskellen på de to slags boller? Og kunne man gætte, hvilken der var lavet med surdej?

Når kemi og biologi foregår inde i dejen

Der blev også nørdet med det, der sker inde i selve dejen. Deltagerne lærte blandt andet, hvordan enzymer nedbryder stivelse til mindre sukkerarter, som mælkesyrebakterierne kan bruge. Under processen dannes blandt andet mælkesyre, eddikesyre, aromastoffer og kuldioxid – og det er med til at skabe den helt særlige surdejsoplevelse.

Til sidst samlede familierne op på, hvad de havde lært om kornets opbygning, surdejens mikroorganismer og de mange processer, der finder sted, fra melet blandes med vand, til brødet kommer ud af ovnen.

Og måske var det mindst lige så vigtigt, at der undervejs blev skabt masser af gode samtaler på tværs. Døtre med fædre, mødre og tanter arbejdede sammen, der blev grinet – ikke mindst da hænderne skulle ned i den klistrede dej – og deltagerne delte flittigt deres egne erfaringer.

En af deltagerne havde særligt godt styr på surdej og kom med så mange gode tips, at der til sidst opstod en idé om, at hun måske burde være familiens kommende surdejshotline – eller emergency-kontakt.

For surdej er ikke bare science. Det er også lidt af en kunst.

Og netop kombinationen af science, fællesskab, nysgerrighed og noget så konkret som brød på tallerkenen er kernen i Science Family Lab.

Seneste nyt fra Science City Lyngby

12. oktober, 2026

DEN SÆRLIGE SÆTNING, DER FORTÆLLER, HVEM I ER

Hvorfor skal man vælge lige præcis jer som arbejdsplads?
Det spørgsmål lyder enkelt.
Det er det bare ikke altid.
9. oktober, 2026

MEDLEMSPORTRÆT KIM SILLEMANN, GEO

Hvad gemmer der sig egentlig under den bygning, vi bor i, den bro, vi kører over eller den jord, vi bygger på? 
28. september, 2026

KAN MAN SVEJSE SIG TIL ET UDDANNELSESVALG?

Science Girls Lyngby besøgte Teknika og fik mulighed for at komme helt tæt maskinmesteruddannelsen.
11. september, 2026

Hvordan skaber man en synlig thought leader?

Det spørgsmål samlede en masse medlemmer til vores temamøde om ‘thought Leadership’ på Erhvervsakademi København, hvor vi bor.

Modtag Nyhedsbrev


Receive our Newsletter


Medlemmer af Science City Lyngby

Firmaer og organisationer

Medarbejdere i disse firmaer og organisationer er medlemmer.

Autens

Bakken

Basecamp Lyngby

Baylund Management

Chiva Roasters

COWI

DAB-Lejerbo

Danske Bank

DEAS

Force Technology

GEO Subsurface Expertise

Hempel

home

IFF

Jan Nygaard

Johannes Fog

Life Fonden

Lyngby Boldklub

Lyngby Storcenter

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Kommune

Microsoft

Nationalmuseet

NCC

nne

Novonesis

Nykredit

Polyteknisk KollegieSelskab

Relocare

Sinatur Frederiksdal

Speak – School of Danish

Sydbank

Topsoe

Velliv

Uddannelsesinstitutioner

Medarbejdere og studerende ved disse uddannelsesinstitutioner er medlemmer.

Atheneskolen

DTU

DTU Science Park

DTU Skylab

Erhvervsakademi København

Lyngby Friskole

Lyngby Privat Skole

Sankt Knud Lavard Skole

TEC

Teknika

U/Nord

Virum Gymnasium

VUC Lyngby