2. februar 2026

Science Girls klubben åbner i Frederikssund!

Det emmer af nysgerrige videnskabsinteresserede piger og forældre i Frederikssund!

Der er noget på vej i Frederikssund – Science Girls klubben åbner

Tirsdag aften mødtes godt 50 piger og voksne for at høre om Science Girls-klubben til informationsmøde i de kreative og inspirerende faciliteter i MakerVærket på Frederikssund Gymnasium.

Borgmester i Frederikssund Anne Sofie Uhrskov og udvalgsformand for Børn, skole og familie Anna Poulsen bød velkommen sammen med direktør Anéh Christina Hajdu og projektchef Tille Nielsen fra foreningen Science City, der står bag Science Girls-klubben i Lyngby. Ole Stahl fra Topsoe perspektiverede klubbens værdi i forhold til at samfundet og mange science-virksomheder skriger på kvalificerede kompetencer og særligt flere piger og kvinder i STEM-stillinger.
Nu starter klubben op i Frederikssund.

Der var stærkt fremmøde og god energi.

Pigerne var i trygge hænder hos klubleder Sidsel Corfix og junior klubleder Julie Kronborg, som selv var science girl indtil hun blev student i sommer, og der blev snakket og grinet. Og pigerne selv var modige, søde og interesserede. De fik de første møder med hinanden og Sidsel og Julie, da de kom ud på gulvet til de første sociale lege og øvelser krydret med et science-perspektiv.

Er du nysgerrig på SCIENCE GIRLS-KLUBBEN?

Kender du en pige i alderen 13-19 år nær Frederikssund, som har en spirende interesse for naturvidenskab og/eller teknologi, så meld hende til første klubmøde og få afprøvet om klubben er noget for hende.

FØRSTE KLUBMØDE I FREDERIKSSUND D. 26. FEB:
Læs mere og tilmeld dig her

Det er gratis og uforpligtende – man kan bare komme og prøve at være med til et klubmøde Science Girls-klubben og se om det er noget. Vi tager godt og varmt imod alle.

Tak for at det hele lader sig gøre i Frederikssund til: Vicerektor Stine Mikkelmann, Chef i Topsoe Ole Stahl, rektor Heidi Post Dam, direktør Julie Becher, centerchef Trine Venbjerg Hansen, leder Morten Jensen, Borgmester Anne Sofie Uhrskov, Frederiksund Kommune og Tim Holmegaard Krat som ved alt om MakerVærket.

“Vi glæder os til mange mange flere science-møder i Frederikssund” siger Science Girls-teamet Anéh, Tille, Emily, Julie og Sidsel.

Seneste nyt fra Science City Lyngby

22. juni, 2026

SCIENCE-PIGER, SAMMENHOLD OG SVINGENDE PENDULER

Vi har nu fået sagt god sommerferie til vores to science-girls klubber – og hvilken afslutning!
Science Girls sidder sammen med pigerne fra Myanmar på EK's træppe
16. juni, 2026

PIZZA, PIPETTER OG SCIENCE-PIGER FRA MYANMAR

Science Girls fra Lyngby og Myanmar mødtes igen – denne gang på jagt efter bakterier.
Billede fra oppe af folk som samles i DTU's hal.
3. juni, 2026

Innovation og handlekraft på DTU

“Europa har forskningen. Europa har talenterne. Europa har virksomhederne. Men hvorfor skaber vi så få nye globale vækstvirksomheder?”
Et stort telt i en grøn skov med unge mennesker inde i
1. juni, 2026

Science City indtager Bloom School

Er bakterier rumvæsener? Kan træer tale sammen? Videnskab, talks, walks og masser af eftertanke midt i en af Københavns smukkeste parker.

Modtag Nyhedsbrev


Receive our Newsletter