3. november 2026

Fuldt hus og stor interesse for fremtidens Lyngby Centrum

For hvordan skal fremtidens Kongens Lyngby se ud? Det spørgsmål samlede et stort antal repræsentanter fra byens virksomheder, da Science City Lyngby inviterede til præsentation af tre markante udviklingsprojekter, der kan være med til at forandre bymidten i de kommende år.

Borgmester Sofia Osmani bød velkommen i et fuldt auditorie på EK- Erhvervsakademi København.

På programmet var tre konkrete idéoplæg, der på hver deres måde viser, hvordan centrale områder i Kongens Lyngby kan udvikles med nye boliger, erhverv, grønne byrum og flere muligheder for byliv, bynatur og biodiversitet

Fælles for projekterne er ambitionen om at skabe en mere levende, sammenhængende og attraktiv bymidte, hvor mennesker har lyst til at færdes, opholde sig, arbejde og bo.

Tre visioner for fremtidens centrum

Gasværkskvarteret – et nyt grønt bykvarter

Danica Ejendommes idéoplæg viste, hvordan området mellem Lyngby Hovedgade og Lyngby Storcenter kan udvikles til et tæt, grønt og levende kvarter med boliger, butikker, caféer og nye opholdsrum.

Visionen er at skabe bedre forbindelser gennem området og et varieret bymiljø med plads til både familier, unge og seniorer. Nye passager, åbne gårdrum og aktive stueetager skal være med til at binde bymidten bedre sammen.

Lyngby Village – fra lukket erhvervsområde til levende byliv

På Klampenborgvej har PFA Ejendomme sammen med Kilden & Hindby og WERK præsenteret en vision om at omdanne et traditionelt erhvervsområde til et blandet bykvarter med boliger, erhverv og et nyt hotelkoncept.

Her er tanken at skabe liv på tværs af bygningernes funktioner. Restauranter, grønne opholdsarealer, fælles faciliteter og en mulig offentlig tilgængelig tagterrasse skal invitere både beboere, medarbejdere og byens øvrige borgere indenfor.

Jernbanepladsen – en ny ankomst til Kongens Lyngby

MT Højgaard og COBE Architects har udarbejdet et idéoplæg til, hvordan området omkring Lyngby Station kan gentænkes.

Her er ambitionen at skabe en mere attraktiv og grøn ankomst til byen med nye boliger, studieboliger, erhverv, hotel, butikker og bedre forbindelser mellem stationen, Lyngby Hovedgade og rådhusområdet.

Projektet har samtidig fokus på bynatur, aktive stueetager og bedre forhold for gående, cyklister og den kollektive trafik.

Stor interesse for byens udvikling

De tre præsentationer gav anledning til mange spørgsmål og en engageret dialog om de muligheder, der tegner sig for Kongens Lyngby.

Det store fremmøde fra byens virksomheder understregede samtidig, at udviklingen af centrum ikke kun handler om bygninger og byrum. Den handler også om at skabe attraktive rammer for erhvervslivet, medarbejderne, handlen og de mange mennesker, der hver dag bruger byen.

For Science City Lyngby er det netop samspillet mellem virksomheder, kommune, uddannelsesinstitutioner og byens øvrige aktører, der er afgørende for at udvikle et stærkt og attraktivt Kongens Lyngby.

De tre projekter er fortsat idéoplæg og visioner, som skal bearbejdes i den videre proces. Men interessen og engagementet på dagen viste tydeligt, at der er stor opmærksomhed omkring, hvordan fremtidens centrum skal tage form.

Seneste nyt fra Science City Lyngby

27. oktober, 2026

MEDLEMSPORTRÆT: TEKNIKA

Hvordan får vi flere unge til at opdage mulighederne i en teknisk uddannelse? Vores medlem Teknika er med til at finde svaret.
26. oktober, 2026

SCIENCE, SURDEJ OG GRUNDIG BRØDANALYSE

Kan man kombinere naturvidenskab med nybagte boller, masser af grin og hyggeligt pigefællesskab? Ja, i den grad!
12. oktober, 2026

DEN SÆRLIGE SÆTNING, DER FORTÆLLER, HVEM I ER

Hvorfor skal man vælge lige præcis jer som arbejdsplads?
Det spørgsmål lyder enkelt.
Det er det bare ikke altid.
9. oktober, 2026

MEDLEMSPORTRÆT KIM SILLEMANN, GEO

Hvad gemmer der sig egentlig under den bygning, vi bor i, den bro, vi kører over eller den jord, vi bygger på? 

Modtag Nyhedsbrev


Receive our Newsletter


Medlemmer af Science City Lyngby

Firmaer og organisationer

Medarbejdere i disse firmaer og organisationer er medlemmer.

Autens

Bakken

Basecamp Lyngby

Baylund Management

Chiva Roasters

COWI

DAB-Lejerbo

Danske Bank

DEAS

Force Technology

GEO Subsurface Expertise

Hempel

home

IFF

Jan Nygaard

Johannes Fog

Life Fonden

Lyngby Boldklub

Lyngby Storcenter

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Kommune

Microsoft

Nationalmuseet

NCC

nne

Novonesis

Nykredit

Polyteknisk KollegieSelskab

Relocare

Sinatur Frederiksdal

Speak – School of Danish

Sydbank

Topsoe

Velliv

Uddannelsesinstitutioner

Medarbejdere og studerende ved disse uddannelsesinstitutioner er medlemmer.

Atheneskolen

DTU

DTU Science Park

DTU Skylab

Erhvervsakademi København

Lyngby Friskole

Lyngby Privat Skole

Sankt Knud Lavard Skole

TEC

Teknika

U/Nord

Virum Gymnasium

VUC Lyngby