8. september 2026

Bobler med udsigt og gode samtaler

I sidste uge kunne vi byde velkommen til en masse nye internationale Lyngby- borgere til vores traditionsrige Welcome to Lyngby Day.

På trods af typisk dansk heldagsregn blev det til en virkelig fin eftermiddag med nysgerrighed, gode oplæg og masser af samtaler på tværs – blandt andet orkestreret af Anéh Christina Hajdu, Mikkel Wolf Rasmussen og Ida Kähler fra os i Science City Lyngby.

Vi begyndte i den imponerende byrådssal, hvor borgmester Sofia Osmani bød velkommen og fortalte om Lyngbys historie og relieffernes betydning i den smukke sal.

Senere rykkede vi op og drak bobler på rådhusets øverste etage, der trods regn og gråvejr, har byens bedste udsigt.

Her fortsatte samtalerne om noget, der betyder rigtig meget, når man er ny i en kommune:

Hvordan falder man egentlig godt til? Hvor møder man andre – og hvordan bliver man en del af det lokale fællesskab?

Det var meget positivt at opleve de internationale medarbejdere, familier, organisationer, lokale ambassadører og andre nye Lyngby-borgere mødes og dele erfaringer og idéer til, hvordan man bedst skaber sig et liv i kommunen.

José-Carlos de Sousa fra TOPSOE ​fortalte blandet andet om sin vej til Danmark, og hvordan han selv har været meget opsøgende i sin tilgang til relationer og netværk – både fagligt og privat.

Kasper Graa Wulff, direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune gav en grundig introduktion til områdets særlige steder og de mange muligheder for et aktivt fritidsliv med sport, kunst, litteratur, kanoer og det ugentlige Parkrun i Sorgenfri Slotspark.

Arnaud Quéré fra Jobcentret gav en lang række gode råd til at forstå og afkode det danske arbejdsmarked, hvilket var et af eftermiddagens mest efterspurgte temaer.

Og én ting stod ret klart: Der var en stor lyst til mere. Mere netværk. Flere møder. Flere samtaler. Og flere muligheder for at skabe forbindelser på tværs.

For når man flytter til et nyt sted, handler det ikke kun om at finde et job, en bolig og den bedste restaurant – og kaffebar. Det handler også om mennesker, fællesskaber og følelsen af at høre til.

Seneste nyt fra Science City Lyngby

11. september, 2026

Hvordan skaber man en synlig thought leader?

Det spørgsmål samlede en masse medlemmer til vores temamøde om ‘thought Leadership’ på Erhvervsakademi København, hvor vi bor.
2. september, 2026

Når science bliver til surdejsboller

Hvad sker der egentlig, når mel, vand, bakterier og gær bliver forvandlet til luftige, velsmagende surdejsboller?
1. september, 2026

NYT NETVÆRK: Hvordan kan vi hjælpe hinanden, hvis krisen rammer?

Hvordan står vi stærkere, når en krise opstår – og hvordan kan vi bruge hinandens ressourcer?
27. august, 2026

SEJE SCIENCE-GIRLS OG KEMI I DIN SKINCARE 🧪

Forleden afholdte vi sæsonens første klubmøde med besøg fra over 30 science-interesserede piger – denne gang med fokus på kemi i hudpleje og makeup.

Modtag Nyhedsbrev


Receive our Newsletter