25. marts 2024

Fælles retning & fælles formål

“Når vi tydeligt kan definere en fælles retning med et fælles formål, står vi meget stærkere sammen både i med- og modgang. På det seneste bestyrelsesmøde vedtog bestyrelsen en plan for udvikling af den kommende strategi”, siger direktøren.

Foreningen Science City Lyngby spejler det samme høje ambitionsniveau og har siden de første år arbejdet med en målsætning om at styrke kendskabet til hinanden, dele viden, øge det tværfaglige samarbejde og finde nye, holdbare løsninger sammen. Som videns- og universitetsby står Lyngby-Taarbæk stærkt i landskabet – også på europæisk plan. Derfor har byen og foreningen også et unikt udgangspunkt for at være et epicenter for videndeling og værdiskabende samarbejde mellem store og små virksomheder, kommune(r), vidensorganisationer og universitet(er).

Åben dialog om ny strategi
Efter knapt to måneder i Science City Lyngby har jeg allerede mødt mange af foreningens medlemmer og har hele vejen rundt fået gode input og konkrete ideer til fremtidige indsatser og en skarpere profil for foreningen. Jeg oplever et oprigtigt engagement og en stor vilje til at ville byde ind og tage et medansvar for foreningens udvikling. I de kommende måneder bliver øvelsen derfor at vælge til – og vælge fra – og lægge en plan for med hvem, hvordan og med hvilket formål, vi ønsker at foreningen udvikler sig.

Når vi tydeligt kan definere en fælles retning med et fælles formål, står vi meget stærkere sammen både i med- og modgang.

På det seneste bestyrelsesmøde vedtog bestyrelsen en plan for udvikling af den kommende strategi. Og på en intern workshop i slutningen af april vil bestyrelsen drøfte, hvordan foreningen bedst muligt imødekommer relevante behov og hvilke medlemsrettede tiltag, som er mest relevante. Det er også planen at afholde et par arbejdsmøder med nuværende medlemmer og potentielle interessenter, ligesom foreningens kommende Generalforsamling 16. maj vil lægge op til dialog om den kommende strategi. Frem mod strategens endelige udformning planlægger vi desuden en digital høringsperiode, hvor alle kan komme med ideer og ønsker til foreningens videre udvikling.

Vi vil altid gerne have input og forslag til aktiviteter og projekter – og byder meget gerne på kaffe i vores hyggelige co-working space; Sustainability LAB på Lyngby Hovedgade 94.

Rigtig god påske

Anéh Christina Hajdu
Adm. direktør
Science City Lyngby

Seneste nyt fra Science City Lyngby

22. juni, 2026

SCIENCE-PIGER, SAMMENHOLD OG SVINGENDE PENDULER

Vi har nu fået sagt god sommerferie til vores to science-girls klubber – og hvilken afslutning!
Science Girls sidder sammen med pigerne fra Myanmar på EK's træppe
16. juni, 2026

PIZZA, PIPETTER OG SCIENCE-PIGER FRA MYANMAR

Science Girls fra Lyngby og Myanmar mødtes igen – denne gang på jagt efter bakterier.
Billede fra oppe af folk som samles i DTU's hal.
3. juni, 2026

Innovation og handlekraft på DTU

“Europa har forskningen. Europa har talenterne. Europa har virksomhederne. Men hvorfor skaber vi så få nye globale vækstvirksomheder?”
Et stort telt i en grøn skov med unge mennesker inde i
1. juni, 2026

Science City indtager Bloom School

Er bakterier rumvæsener? Kan træer tale sammen? Videnskab, talks, walks og masser af eftertanke midt i en af Københavns smukkeste parker.

Modtag Nyhedsbrev


Receive our Newsletter