Vi mødes for anden gang i netværket for beredskabsansvarlige hos områdets virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Hvor er de svære knaster ledelsesmæssigt eller rent praktisk? Hvordan fordeler I roller og ansvar, og hvor langt er I med ejerskab og udbredelse i organisationen?
Første gang var vi på DTU, nu vender vi blikket mod en anden organisation. Mere info følger.
Netværket mødes kvartalsvis og skal blandt andet drøfte viden og samarbejde om
- Uafhængighed af amerikansk software
- Fysisk sikkerhed
- Lokalt beredskab – hvor er brudflader og samarbejdsflader mellem forskellige aktører i tilfælde af en krise. Fx. strømafbrydelse eller evakuering.
- Ledelse – hvad er den nødvendige ressourceallokering for at sikre beredskab og parathed?
- Beredskabsplaner. Hvordan ser de ud – og hvordan gør man dem tilgængelige?
- Deling af øvelseskoncepter – hvad virker? Hvordan får man organisationen til at være parat og involveret?
- Kommunikation under en krise – hvad er drejebogen? Og hvad gør man uden internet og mobildækning?
- Konkrete cases fra en krise – hvad gjorde vi, og hvad lærte vi?
Beredskabsnetværket er et lokalt netværksinitiativ for organisationer og virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune, som etableres af DTU, med Lars Villadsen, Head of OHSE, Contingency, Security & Biosecurity, i spidsen, og Science City Lyngby. Alle ansatte hos medlemmer af Science City er velkomne.
Er du interesseret i at høre mere, så skriv til Science City Lyngby på info@sciencecity.dk